Insekter er forunderlige væsener. Så mange arter og livsformer. Nogle starter som larver og forandrer sig i en fuldstændig metamorfose til flyvende, kravlende væsener med ben, vinger, fantastiske øjne og funktioner. Nogle starter som miniudgaver af de voksne. De passer ind her og der og allevegne, tilpasser sig, er en del af alverdens livscyklusser. Nogle er så sociale, at de tilsammen udgør en super-organisme, og andre er ganske singulære. De er simpelthen en hel verden af forundrende mirakler. Vi ser dem sjældent … altså lægger mærke til dem. Når vi lægger mærke til dem, er det ofte fordi vi bliver irriterede over deres bid, bygge-virksomhed, svirren og summen, tilstedeværelse i vores mad eller vores soveværelse … De træder sjældent ind i vores menneske-debatter og når det sker, handler debatten som regel om noget andet – som for eksempel den tilbagevendende debat om hvorvidt antallet af udtværede insekter på vores bil-forruder er faldet og om det er pga. faldende levesteder og planter, eller pga. smarte aerodynamiske bilruder. I 2025 dukkede de op og bankede på flere gange i min tilværelse og kaldte på tanker og debat.
Juni 2025: ”Skal vi nu også til at tænke på fluernes velfærd?”
Sådan lød ét af debat-emnerne ved årets Folkemøde 2025 på Bornholm. Jeg var til Folkemøde på Bornholm for første gang. Det var superspændende – jeg vandrede rundt og sugede til mig, og der var bare så mange emner, teatergrupper, debatter .. Men, jeg var der jo ikke bare ’uden grund’: jeg var inviteret fordi jeg skulle deltage i en debat med ovennævnte overskrift.
Det handlede om insekter, og insektproduktion. Jeg slog mig lidt i tøjret, for jeg har jo aldrig arbejdet professionelt med insekter. Jeg har arbejdet med dyrs liv. Insekter er også dyr, og diskussionen om hvorvidt vi kan forsvare at ’dyrke dem’ i en landbrugsproduktion er ikke bare relevant, men også nødvendig. Så det endte med, at jeg sagde jatak. Det blev en fin debat, dog manglede vi en meget væsentlig deltager, som desværre havde meldt afbud tæt op til mødet, af tvingende familiemæssige årsager. Så os, der var der, var nok for enige om at svaret på spørgsmålet i overskriften var ’Ja, selvfølgelig’.
”Det umiddelbare modspørgsmål må være: hvorfor skulle man IKKE snakke om fluernes velfærd? Behøver vi ikke tænke på det fordi de ikke ser søde ud? Sådan var det måske også med fisk: de er kolde og våde, og man kan ikke umiddelbart læse deres udtryk”
Hovedargumenterne for at tænke på fluernes velfærd var…
- Vi har tidligere taget fejl, og her blev fisk nævnt som eksempel. For ganske få årtier siden var der uenighed om hvorvidt fisk overhovedet kunne føle smerte.
- De insekter, som vi producerer, går fortrinsvis til andre animalske produktioner. Engang troede man at insekter måske kunne blive et hit som menneskemad i vores del af verden, men det er der pt. ikke rigtig noget, der tyder på. Nogle af dem kan måske sælges som ’proteinkilder’ til menneske-mad, men størstedelen går til fisk og fjerkræ i vand- og landbrug. Vil vi gerne muliggøre en endnu større industriel produktion af disse dyr?
- Ressource-forbruget i forhold til insekt-produktion er ikke klart. Hvad vil det koste og bidrage med at stille en insektproduktion på benene, rent ressourcemæssigt. Det virker måske ’smart’ at fremhæve, at man kan få insekter til at leve af rester fra grøntsags- og madproduktion, men vil det være en stabil produktion? Skal vi starte noget uden at have gennemtænkt og undersøgt det – både ressourcemæssigt og i forhold til spørgsmålet i overskriften: hvad med insekterne – kan vi forsvare det i forhold til deres velfærd?
Der blev åbnet flere spørgsmål end der blev givet svar – og det var godt, for der er brug for at tænke sig om, og dertil har vi brug for spørgsmål. Selvom debattens nuancer kunne have været beriget med en deltager fra industrien, og nok også en forsker med større indsigt i insekternes liv og den landbrugsmæssige produktion af dem, så kan man sige, at emnet blev sat på dagsordenen. Nogle af reaktionerne fra de tilstedeværende under og efter debatten var at ”det havde de egentlig aldrig tænkt på før”. Det håber jeg at de gik i gang med.
“Er det ikke tankevækkende, at insekter har eksisteret på kloden i mange millioner år inden vi mennesker kom til, og de er så vigtige i alle vores økosystemer – og vi så egentlig ved så lidt og taler så lidt om dem, som de fantastiske dyr, de er?”
August 2025: Økologiske regler for insektproduktion
Der var kun en uge mellem debatmødet på Bornholm og min sommerferie, og i den uge blev jeg inviteret ind i besvarelsen af en myndighedsopgave om fremtidige regler for økologisk insekt-produktion. Mine kolleger med forskningsbaggrund i insektproduktion stod for det meste af besvarelsen, og jeg havde en forholdsvis lille – men bestemt væsentlig – del om de økologiske principper. Selvom opgaven havde været længe undervejs, så var det pudsigt, at den lige dukkede op netop da. Opgaven handlede især om hvorvidt der var grundlag for at lave anderledes regler for økologisk produktion end de eksisterende for ikke-økologisk produktion, og det var der egentlig ikke, med baggrund i den viden, vi har. Besvarelsen er offentlig tilgængelig og kan ses hér. Den tog i høj grad udgangspunkt i en nylig EGTOP-rapport, som også henvises til i besvarelsen.
”Er vi mon forberedte på at tage en etisk debat om hvorvidt, hvorfor og hvordan insekter kan være en del af landbrugs-cyklusser, eller en del af industrielt landbrug?”
I oktober 2025 indsendte jeg et forslag til et indlæg om insekter som økologisk produktionsdyr til en konference om økologiske husdyr, der skal afholdes i Schweiz i april i år, 2026. En del af økologiens vigtige grundlag er IFOAM’s principper, der blev formuleret i 2005 (se hér). Indlægget peger på diskussionen mellem ‘ecology-princippet’: insekter som en mulig del af et sammenhængende system, og på den anden side hensynet til dyrene selv, hvor forsigtighedsprincippet gør sig gældende gennem ‘Care-princippet’. Det er en spændende diskussion, som jo er på mange måder slår tonen an til meget større og helt grundlæggende overvejelser om at bruge dyr, anerkende dyr og deres behov, og lade dem være dyr.
November 2025: To slags ’mælk’: om anerkendelse af de dyr, som har brugt deres liv i produktionen?
Vi har nydt produkterne fra insekter i tusindvis af år.
Tænk på silke, lavet af de fine tråde fra silkesommerfuglenes kokon’er. Det var det fornemste klæde, båret af de rigeste og mest magtfulde mennesker.
Tænk på honning.
I sommerferien 2024 spiste jeg en vegansk is med mandler. Interessant! Veganske mandler. Mandler bliver til mandler, fordi blomsterne på mandeltræerne bestøves af insekter. Ligesom mange af de grøntsager og frugter, som vi lever af hver dag.
Og mandlerne bliver ikke bare bestøvet af insekter, som tilfældigvis bor i området. Det er nemlig sådan, at størstedelen af verdens mandelproduktion foregår i Californien. Tusindvis af hektar, kilometer efter kilometer af blomstrende træer i nogle uger, og derefter intet at leve af for bestøver-insekterne. Stort set alle USA’s bier transporteres til Californien i de uger, hvor der er brug for at bestøve mandeltræer. Derefter videre – tusindvis af km – til østkysten, hvor der er kirsebær og andre frugter. Mange milliarder insekter lever og dør som migrantarbejdere. Det er ikke bare de lastbilchauffører og biavlere, som bringer dem, der lever et migrantliv.
Det meste af vores mad er selvfølgelig i berøring med dyr på en eller anden måde, for udover bestøverne er der jo jordens liv. Regnorm ikke mindst. Men dét, der gør mandlerne interssante er, at dyrene ikke bare er en del af den omgivende natur, eller en ’ecosystem service’, som vi også kalder det. Det interessante er at dyr lever i en industriel landbrugsproduktion, som markedsfører sig med at være produceret uden brug af dyr. Dyrene, som lagde deres liv i produktionen, er dermed gjort usynlige.
Indpakningen fra den veganske mandel-is kom på min opslagstavle, og netop i sommeren 2024 sad jeg og skrev et dansk essay om disse hårdtarbejdende og usynlige dyr. Den kan læses hér.
Insekter – en del af en langt større debat om ‘animal machines’
Der er meget på spil i disse år, og stemmerne er ofte skingre. Kloden er under pres, vi er under pres, og der skal findes løsninger. På den ene side arbejdes der hektisk på tekniske og digitale løsninger, og yderligere industrialisering af dyr. Dyrene fin-tunes til at vokse, producere produkter – herunder flere dyr. Og de må i hvert fald ikke producere methan.
De har længe være lukket inde i mange år efterhånden, usynlige for menneskers blikke. Klima-effektivt skal det være, og billigt. Det er fint i forlængelse af argumenter om at det er smart og ret klima-effektivt at producere en masse protein ved at holde insekter. Mange artikler, som handler om insektproduktion, starter med et argument om, at verdens population nærmer sig 9 milliarder, og derfor er insektproduktion en passende løsning. Hensyn til dyrene? De lever jo alligevel et kort liv, som vi synes ser meget uinteressant ud. Derfor er det ok.
På den anden side er der flere og flere kritiske røster om vores brug af dyr. Hvad er det egentlig vi gør ved dyrene? Dokumentarer, debatbøger, og mange argumenterer imod at vi skal bruge dyr overhovedet. Både social- og naturvidenskabelige forskere peger også dels på de åbenlyse problemer, som vi har fået ved at industrialisere dyr i den grad, som vi har. Der er rigtig meget viden om dyrs behov og motivationer – og det tilsidesættes meget ofte til fordel for økonomiske hensyn.
”Der er mange gode grunde til at vi skal tage forsigtighedsprincippet i anvendelse OGSÅ når det drejer sig om insekter. Vi skal ikke bare tonse derudad med endnu en dyreart i endnu mere industriel produktion.”
Er insekter bevidste og følende væsener?
Ét spørgsmål er, om insekter er bevidste, altså er dét, man på engelsk betegner som ’sentient’. Det ved vi ikke. Filosoffen Jonathan Birch taler for at i hvert fald voksne stadier af insekter er såkaldte ’sentience candidates’, og forskning peger på at en del voksne insekter opfylder sentience kriterier. Det næste relevante spørgsmål er: Er sentience et kriterium for om og hvordan vi bruger insekter som en del af vores landbrug og produktion? Er der andre relevante kriterier for at afgøre, at det skal vi ikke?
Tiderne skifter – fronterne er på mange måder trukket op, og vi skal gentænke vores livsform som mennesker, for vi er godt i gang med at ødelægge klodens økologiske balancer og systemer. Samtidig lever vi i en æra, hvor der stilles alvorlige spørgsmål om, hvad vi gør ved andet liv på denne klode, herunder dyrene. Insekter er levende dyr i deres egen ret, de har beboet kloden i forskellige former i flere hundred millioner år, og selvom vi ikke tænker over det, så er vores liv også afhængigt af dem.
Insekters mening med livet?
Hvis vi tager insekter ind i vores husholdning og tager ansvaret for dem i et produktionssystem, skaber vi så rammer omkring deres liv, så det er værd at leve, set fra deres perspektiv? Vi kan ikke udelukke, at det kan være meningsfuldt for insekter at leve i vores containere og omsætte vores madrester til flere insekter – de er jo skabt som naturens oprydnings-garde og søger hen til steder, hvor der er noget at spise. Men hvad ved vi, som kan hjælpe os til at tage ansvar? Og kan man mon tale om at det giver mening for insekter at være nederst i en fødekæde?
