En kalv er et levende lille dyr, som vi ikke rigtig værdsætter – hvor starter vi?

Denne blog er absolut en tanke-blog, og noget, som vi er mange mennesker som arbejder med at finde løsninger på. Løsninger, som tager udgangspunkt i at vi bliver ved med at have dyr i vores husholdning, heriblandt dyr som giver os mad. For selvfølgelig kan man bare sige at de skulle væk, dyrene – men nu tager vi et andet udgangspunkt: at vi forestiller os at vi gerne vil beholde dyrene som en del af vore liv, og vore landbrug.

Når en malkeko skal give mælk, så skal den have en kalv.

Det er et grundvilkår. Det giver jo ikke mening at producere mælk, hvis man ikke har nogen at producere mælk til, og i bund og grund så producerer et hvilket som helst pattedyr jo mælk, fordi deres afkom skal have noget at leve af i de første levemåneder. Vi mennesker har så henover nogle årtusinder allieret os med en del dyrearter, som vi har taget ind i vores husholdning, og senere vores industrier, og så har vi kunnet drikke deres mælk. Det er globalt, og det er fra køer, geder, får, bøfler, heste, kameler, dromedarer … og sikkert flere. Mange forskellige former for bånd, og mælk indgår i mange forskellige former for traditioner, kulturelle måltider og ceremonier, og som næring for mennesker. Det er jo i sig selv ret spændende og interessant.

Der er for mange kalve

Så vender vi lige tilbage til overskriften ovenfor: en ko skal have en kalv, for at give mælk. Sådan som det ser ud nu, så bliver der bare født for mange kalve i malkekvægbesætninger. I mange år har mange landmænd aflivet de kalve, de ikke kunne beholde, fordi det koster mere at give dem foder og pleje, end de kan få for at sælge dem. Det er jo meget tragisk: et nyt lille dyr bliver født, og bliver aflivet. Så – det er ikke en løsning, hvis vi skal se etisk på det. En kollega sagde engang til mig at det jo var bedre at den blev aflivet, fremfor at den levede et miserabelt liv. Det kan man jo godt argumentere for – sådan er det måske for både dyr og mennesker? – men man kan jo også sige at det burde være en grundpræmis, at når man vælger at tage dyrene ind i sit landbrug, så forpligter man sig selv til at give dem liv, som er værd at leve set fra deres vinkel. Det er der heldigvis også mange landmænd, rådgivere og forskere, som tager som udgangspunkt. Problemet er bare at der bliver født for mange kalve, for selvom vi åbenbart kan drikke rigtig meget mælk og spise meget ost, så kan vi ikke spise al det kalvekød. Det betyder at kalve bliver ’for billige’: mange vil gerne af med dem. Så – en del af løsningen må blive at vi sætter vores forbrug af mælk ned, og værdsætter kalvekød.

Det er et europæisk problem, og løsninger vil kræve nye tanker

I det europæiske projekt ROADMAP (https://www.roadmap-h2020.eu/) kan vi se at udfordringerne går på tværs af landegrænser. Vi arbejder derfor på tværs af flere lande for at prøve at finde løsninger. Løsningerne vil involvere mange forskellige aspekter af landbruget, og vil kræve forenede kræfter på tværs af besætninger med malkekøer – hvor kalvene bliver født – og besætninger, som indkøber kalve og fodrer dem indtil de bliver slagtede, og det involverer mejerier og slagterier, og politisk vilje og prioritering af at finde en løsning på dette som giver både dyr og mennesker – liv som er værd at leve.