KAPITEL 1: Vi arbejder med ting, som tilsyneladende ikke skal fremvises …
Diskussionen blandt nogle af os forskere startede med et 10-års-jubilæumsskrift for ’Videnscenter for Dyrevelfærd’ fra midt-november 2021. Eller – det vil sige – diskussionen startede jo egentlig ikke der, men det er et glimrende eksempel på et kronisk problem, som vi har, når vi arbejder på at løse problemer med dyrevelfærd. Som forskere skal vi arbejde med problemerne, men de skal tilsyneladende ikke fremvises. Vores kollega, Mette Herskin, var hurtig til at dele sin undren over valget af fotos i omtalte jubilæumsskrift, og en anden kollega, Hanne Kongsted, sendte faktisk en forespørgsel til veterinærdirektøren og udtrykte denne fælles undren. Veterinærdirektøren svarede efter nogle uger. Den korte version af svaret er nok bedst sammenfattet i at det vil man tage til efterretning fremover.
Eftersom jeg ikke kunne finde et link, har jeg taget et foto af ét af de fotos, som vi undrede os over. Det er sat ind ovenfor til venstre, sammen med Björn Forkman’s illustrative foto om nutidens hurtigvoksende kyllinger (t.h.).
Overskriften er ’trædepudesvidninger hos slagtekyllinger’. Trædepudesvidninger er ikke kønne at se på. De er ganske givet meget værre at bevæge sig på. Men vil det ikke være på sin plads at dele et foto om hvad man faktisk arbejder med? Åbenbart ikke – man har valgt at vise et foto af kyllinger på så meget strå, at mine fjerkrækyndige kolleger som fx Anja Brinch Riber undrede sig. Det ser godt ud med kylllinger på en masse halm – det er et foto, som mange godt kan lide at se. Set ud fra en faglig betragtning er det bare lidt ud i luften: rent faktisk ikke ideelt for dem, for halm har en elendig sugekapacitet, så på lang sigt er det ikke godt for kyllingernes fødder. Man har såvidt vides ikke brugt halm i flere år. Så – dobbelt vildledende med sådan et foto, kunne man sige. Men – måske ser det bare godt og hyggeligt ud? Det ser blot ud til at man nok har valgt fotos, som ser tiltalende ud.
Hvis vi ikke kan tåle at se dyrenes daglige virkelighed, så kunne man jo lave en slags erklæring for hele skriftet som følgende: ’Fotos i dette Jubilæumsskrift viser situationer, som er meget langt fra dén virkelighed, som flertallet af de danske dyr i landbruget lever i, og som projekterne har arbejdet i’. Noget i den retning. Så har vi dét på det rene. Og man undgår den misforståelse, at dyr rent faktisk lever som det ser ud på disse fotos, præsenteret i et jubilæumsskrift fra VIDENscenter for Dyrevelfærd.
Hvis vi nogensinde skal udvikle et fælles sprog i et samfund, hvor alle skal være med til at tage ansvar for vores fremtidige prioriteringer om dyr og på landbrugsområdet, så skal vi altså vide, hvad vi taler om, og hvad vi arbejder med: også når det er problemer! Og fotos siger tit mere end mange ord. Grøftegravningen mellem for eksempel dyrerettighedsaktivister og forsvarere af det bestående kan let blive dyb, når alle sidder med deres virkelighed, og intet deles. Derfor: lad os få et mere virkelighedsnært grundlag at diskutere vores virkelighed, og forskellige opfattelser af den, ud fra!
KAPITEL 2: Forskere deler viden, og den kan være svær at finde!
To af mine kolleger – Janne Winther Christensen og Anja Brinch Riber – har udarbejdet noget rigtig godt materiale om fjerkræ. Sagligt, fagligt, velgennemtænkt. Janne har ikke så megen erfaring med fjerkræ, men det har Anja så til gengæld. Denne kombination er det ideelle afsæt, når man skal give folk et godt grundlag for at forstå noget om det liv, som høns og kyllinger lever. Noget af materialet har til hensigt at give en bedre viden om de forskellige former for æg og fjerkræ, som er tilgængelige i Danmark. Det giver et indblik i en virkelighed, som mange af os ikke har indsigt i, og som måske også kan være en smule ukomfortabelt at vide noget om. Materialet viser måske også noget, som mange inden for det bestående, dybest set ikke er trygge ved kommer for meget ud i diskussion.
Én af vores fornemste opgaver som universitet er at oplyse om dét, vi arbejder med, og dermed også ved noget om, på en saglig måde og et fagligt solidt grundlag. Vi bruger ofte offentlige forskningsmidler på at samle og analysere data, og formidle viden. Derfor bliver jeg frustreret når jeg ser mine kollegers virkeligt gode arbejde blive ’offentliggjort’ på en yderst ydmyg og beskeden måde, uden publicity eller presseomtale eller nogen indsats for at gøre den viden tilgængelig. Prøv lige at kaste et blik på denne hjemmeside (link hér). Jeg gad godt snakke med dét menneske, som umiddelbart kan gennemskue, at hér ligger der god og brugbar information???
Derfor vil jeg hermed gerne slå et slag for det: det er god viden! Halvdelen af de 2-siders pjecer er til producenter. De giver gode råd for at undgå problemerne. Den anden halvdel er til helt almindelige mennesker, som måske ikke har erfaring eller forbindelse til gårde med høns eller kyllinger. De fortæller fx om forskelle på økologisk og konventionel produktion af kyllinger, og om fire forskellige produktionsformer i dansk æg-produktion. Læs det og bliv klogere!
Vidste du at der opdrættes 2.9 mio. hønniker i Danmark om året? Det er dem, som senere lægger de æg, som vi kan købe. Her er information om hvad der betyder noget for deres velfærd: Læs om dem hér.
Det er ikke kun lovgivningen, som betyder noget for fjerkræs velfærd – det gør også branchens egne regler. Men det er nu meget godt at vide lidt om lovgrundlaget, og den viden kan man hente hér.
Her er en introduktion til fire slags æg, som du kan finde i danske butikker.
Og overskrifterne på denne pjece er ’Dyrevelfærd hos slagtekyllinger i DK – hvad du bør vide som forbruger’ og ’Livet som slagtekylling’ – kort og præcist. I denne pjece er også billedet af de tre kyllinger på 11 dage, som er på bloggen.
Forældrene! Hvordan har de det? Se, dette emne har jeg faktisk savnet god information om: når nu slagtekyllingerne vokser så hurtigt, jamen, så må deres forældre da også vokse vildt hurtigt, eller hvad, og vokser de så at sige ikke ud af deres gode skind, så? Og ja … her kan man læse om det, meget informativt.
Gennem de seneste måneder har der været store diskussioner om brystbensskader hos æglæggende høner – her er viden om hvad der skaber risiko.
Der er mere her, mest i form af gode råd, henvendt til producenter.
