Kvæg kan være venner med verden, og være en del af løsningerne – spørgsmålet handler i høj grad om hvordan
Dette indlæg er ikke tungt af tal og facts. Det er blot åbningen af et tema, som jeg kredser om, og som jeg synes er vigtigt, fordi jeg er bange for at vi nogle gange er ved at begå justitsmord på en hel dyreart.
Køer, kvæg og drøvtyggere bliver skældt ud for at belaste klimaet og miljøet. Og ja – det kan de bestemt også bidrage til at gøre. Og ja – de bøvser methan og udskiller klima-belastende gasser, dét er en del af deres måde at være levende på, en del af deres natur. Og ja, vores indtag af rødt oksekød og mælkeprodukter er mange steder i verden helt vanvittigt højt, og afhængigt af fabriksagtig produktion af dyr – det er et kæmpeproblem for klimaet, miljøet, mennesker og så sandeligt også for dyrene. Spørgsmålet er om køers og kvægs eksistens i sig selv er et problem, og hvor stort dette problem i givet fald er, og hvor forbundet det er med andre store spørgsmål om vores landbrug, mad og måden at have dyr på.
‘It’s not the cow – it’s the how’
Jeg ved ikke hvor denne lille sætning egentlig stammer fra, men den dukker op mange steder i forbindelse med regenerativt landbrug, holistisk afgræsning, og andre former for landbrug, hvor dyr indgår som en del af større systemer. Til lykke til hvem der end sagde sætningen første gang: den er efter min mening ret præcis og rammer ned i noget, som er meget komplekst og ikke bare sort eller hvidt. Hvorvidt kvæg og køer er en del af problemet eller en del af løsningen på klima- og miljøproblemer, det kommer an på hvor og hvordan de bor, og hvordan de indgår og spiller sammen med deres omverden.
Vi har brug for at gentænke det nuværende – men hvordan?
Dansk kvægbrug har brug for en gentænkning. Og måske en diversitet af forskellige måder at møde udfordringerne på – netop fordi der er forskel på betingelserne mellem landskaber og forskellige egne, selv i lille Danmark. Hvordan ser vi så gerne fremtiden, med eller uden køer? Hvordan bliver løsningerne rullet ud?
Løsning nummer 1: Vi holder op med at have kvæg og køer. Punktum.
Måske er mængden af mennesker som peger på denne løsning, ikke så stor endnu, men der peges på at landbrug med dyr skal udfases, og så er vi ude over problemerne. Jeg tror så til gengæld også at vi skaber os nogle nye problemer – afhængig af hvor vi er henne i verden. Landskaberne vil forandre sig mange steder som fx. mange bjergområder og græssletter, hvor kvæget er vigtige og nærmest indgår symbiotisk i landskaberne. Vi vil måske få meget svært ved at finde erstatninger for kvæg, dér hvor kvæget netop indgår i cyklus’er, økosystemer, som landskabsplejere og i landbrug hvor kløver og kvæg balancerer mange andre afgrøder på måder, som gavner alle, og hvor kvæget også kan have et liv som er værd at leve. Meget af vores plantebaserede mad bliver produceret på måder hvor køernes gødning er en meget stor fordel at have med i cirklen, og mange landbrugsformer såsom biodynamisk og regenerativt landbrug tildeler kvæget en stor rolle for at være med til at holde balancen og holde kulstoffet i jorden, og give liv til områder og økosystemer med vedvarende græs og måske blandet med skov og semi-naturlige landskaber. Jeg vil se på holistisk græsning, menneske-dyr relationer, og forskellige konsekvenser af og fordele ved at tænke al kvæg ud af landbruget.
Løsning nummer 2: Vi fortsætter med at have kvæg og køer i landbruget, når de indgår i systemer og kan leve liv, som er værd at leve
Det vil sige at vi anerkender at køer og kvæg og drøvtyggere kan indgå i landbrug, men kun dér hvor de passer ind, og hvor gensidigheden og meningsfuldheden taler for det. Det vil sige: de skal kunne indgå i systemer, hvor de bidrager positivt, og ikke belaster, og selv kan udfolde sig som de dyr, de er. Ikke noget med importeret foder. Ikke noget med store mængder dyr på små områder, og situationer hvor deres gødning betragtes som ‘affald’, der skal fragtes væk over store afstande. Kvæggødning er guld! Hvis det ikke er guld, så passer kvæg ikke ind i det pågældende system. Det betyder farvel til feedlots (store fabrikker som opfeder hundreder, tusinder af kvæg, som er lukket ind på forholdsfri små områder) og det betyder farvel til uafbalanceret kvægdrift, hvor man for eksempel ikke ved, hvad man skal gøre ved kalvene (mere om det i en anden blog). Det betyder også at der er steder i verden, hvor mælk og oksekød ikke bliver produceret men skal fragtes dertil, og andre steder, hvor det er oplagt at have køer og kvæg.
Løsning nummer 3: Vi fortsætter med at have kvæg, men modificerer og kontrollerer dem
En løsning, som er rigtig meget i spil er at vi fortsætter med at have kvæg og køer i vores landbrug, og så lukker vi dem inde, så vi kan kontrollere gasserne, som de udskiller. Og så justerer vi fodringen, så der ikke bliver udskilt så meget kvælstof og diverse andre farlige gasser, fx. ved at give dem mindre drøvtygger-foder. Og i øvrigt er vi godt på vej med at kontrollere dyrenes genetik – det kan vi skrue op for, og hvem ved – måske lander vi på at have ‘opfundet’ nogle dyr som til forveksling ligner de køer, som vi kender fra børnenes billedbøger, men som har ændret sig vildt meget og ikke udskiller gasser længere? Det lyder måske bekvemt og nemt. Hvis man ser på diversitet, resiliens, naturlighed, robusthed, helhedstænkning, og kontekst-bestemt udvikling, så kan der stilles mange spørgsmål til denne løsning. Og tænker vi i suverænitet og ønsket om at have en bred folkelig indflydelse på landbrug, dyr og mad, så lyder det som lidt af et mareridt – det er utvivlsomt en vej hvori industriens store økonomiske interesser kommer til at bestemme udviklingen.
Svarene på spørgsmål om ‘the how’ er ikke korte eller nemme …
… men hvis vi ser det som vores opgave at kvalificere os til at bidrage til at finde fremtidige løsninger, så er det nok en del af vilkårene, at vi skal sætte os ind i stoffet, og acceptere at det ikke er sort-hvidt og at det ikke bare kan slås op i en app. Men det lille statement ‘It’s not the cow but the how’ er nok én af de korteste versioner, jeg er stødt på.
