At vende vores tankegang og lade kalvene være sammen med malkekøer

Færre køer med bedre liv: ko-kalv samvær en del af det

Ligenu oplever vi en stærkt stigende interesse for malkekvæg-systemer, hvor kalvene er sammen med køer. Selvom det forekommer som det mest naturlige i verden, så er det lidt af en koldbøtte for de fleste, og der findes ikke stalde, som er bygget til at køer og kalve kan være sammen. Som mennesker skal vi også lære at betragte dyr og være sammen med dem på andre måder, og det er fascinerende og udfordrende.

Der har aldrig gået så mange drøvtyggere rundt på denne klode som nu. De får rigtig meget omtale, mest negativ om at de bøvser og prutter og er til fare for klimaet, og ikke så tit om at de er med til at holde økosystemer i live, og har potentiale til at bidrage til lagring af kulstof i store græsarealer og blandede skov-områder og dermed være klima-venner. Det potentiale har de også! Men – dén tager vi en anden gang. Hér og nu er det nok at slå fast, at der bør være væsentlig færre drøvtyggere knyttet til landbruget på denne klode, men de som skal være der, skal have gode liv. Det betyder i rigtig mange sammenhænge BEDRE end dét de har nu.

I økologien er der en udtalt vision om at dyr skal betragtes og håndteres som de levende, sansende væsener, de rent faktisk er. De skal leve liv som er værd at leve, og at opfyldelsen af deres naturlige behov er en del af dyrenes sundhed og velfærd. Køer er stærkt motiverede til at tage sig af deres kalve, og det er naturligt for kalve at starte livet med at drikke mælk hyppigt og bliver beskyttet og vejledt.

Vi har brug for en fælles koldbøtte i vores tankegang om malkekøer og deres kalve

Det er lidt af en koldbøtte for de fleste landmænd med malkekvæg at vende tankegangen dén vej. Kalve drikker mælk, og faktisk kan de drikke rigtig meget mælk. Vi har vænnet os til at mælken er vores, nærmest inden den kommer ud af yveret. Når kalvene drikker mælken i stedet for at den sendes til mejeriet, så kalder vi det ’tab af mælk’.

Vi skal huske på at tankegangen bliver fælles gennem tiden: der opstår en alliance, som vi alle er en del af. Landbrugets rådgivere, landmændene, forbrugerne, mejerierne: alle synger med på melodien om den fantastiske danske mælkeproduktion, og vores eksport og effektivitet. Bygningerne bliver bygget til at køerne er ét sted og kalvene er et andet sted. Det er dyrt at bygge, og vægge flytter man ikke bare rundt med henover natten. Der er taget lån, som er baseret på beregninger mange år fremad: hvor meget mælk kan man sælge og dermed hvor meget kan man betale tilbage. Det er aldrig nemt at vende en tankegang, og hvem går forrest, og hvem tager risikoen, når der skal investeres i nye bygninger?

Stigende positiv interesse – spændende!

Det fantastiske er dog, at vi oplever en stærkt stigende og positiv interesse for ko-kalv samvær i besætninger med malkekvæg gennem de seneste år. I Danmark deltager vi både internationalt og nationalt i projekter, som både dykker ned i detaljerede adfærdsstudier og beregninger, og undersøger ko-kalv samvær som en del af hele gårdsystemer med malkekvæg. En stor del af forskningen handler også om erfaringer og holdninger i praksis, og mange danske landmænd har efterhånden været inddraget i flere interview-runder og studier, og vi har samlet erfaringer fra nær og fjern i flere lande. Nedenfor er en hel palet af læsestof fra projekterne for jer, som er specielt interesserede.

Nytænkning og læring

Jeg har indtil nu kun mødt én landmand, som var så at sige født ind i et ko-kalv system, som hans forældre indrettede for snart 25 år siden. Det er en hollandsk landmand – Armando Kock – som voksede op med et ko-kalv-system. Det overtog han som ganske ung, da hans far døde meget pludseligt. Alle andre landmænd har skabt et ko-kalv-system fra bunden. De har tilpasset det mere eller mindre elegant, så det kan lade sig gøre, og nogle gange med uheldige erfaringer iblandt. Og netop fordi der i vores del af Europa ikke findes systemer, som er byggede til ko-kalv-samvær, så sker det ved at indrette det eksisterende så godt som det nu kan lade sig gøre: ’knopskydninger’, forskellige låge-systemer og rutiner.

Menneskerne skal lære rigtig meget nyt i overgangen fra adskilte systemer til systemer med ko-kalv samvær. Det kræver nye måder at betragte sine dyr på, og være sammen med dem på. Hvad vil det sige at ’opføre sig naturligt’, og hvad vil det sige at ’være vild’? Det er naturligt for en mor-ko at forsvare og beskytte sin kalv. Det er naturligt for dyr at være skeptiske og årvågne. I mange årtier har vi lært små kalve at et menneske betyder mælkefodring, så de bliver ’tamme’. Det er nemt og det gør at kalvene bliver nemmere at have med at gøre. På den anden side fortæller nogle landmænd, som har kalvene sammen med køerne, at det er herligt at lære dem at kende som dyr, og at de sagtens kan blive tillidsfulde – bare ved at menneskerne går rundt iblandt dem. Rolige vandringer, snak og venlig håndtering, når man observerer dem. Man sparer ikke tid, men i stedet for at vaske spande, så snakker man med dyrene.

Der er kort sagt rigtig meget, der skal læres, og indrettes. Én af økologiens helt store styrker er, at diversiteten dyrkes. Det er rigtig godt – det betyder at man kan blive ved med at udvikle sig, i takt med skiftende omgivelser. Når man gør ting på forskellig måde, så opstår der også en bred vifte af mulige løsninger på udfordringerne. I vores projekter udveksles der viden og erfaringer mellem landmænd, rådgivere, og forskere.

Vi har brug for frihed til at lære og udvikle